Mara

Maraen er i familie med marsvinet. De er almindelige på stepperne i Argentina, men findes også i andre dele af Sydamerika. Det er den 4. største gnaver i verden og kan nå en højde på 45 cm. Der findes to arter af mara, Patagonsk mara (Dolichotis patagonum) og Chacoan mara (Dolichotis salinicola). Maraen, også kaldet pampasharen, er en stor langbenet gnaver, der ligner og opfører sig lidt som en lille hjort. Den har en vis kraveagtig plat på halsen og en hvidlig frynsekant på bagpartiet. Snuden er lang, og ører og øjne store. Arten kan løbe op til 29 km/t og er set springe op til 2 m. De lever primært af græs og lavt voksende buske.

Maraen, også kendt som Patagonian cavy eller Patagonian hare, er et stort gnaverdyr hjemmehørende i Sydamerika, især Argentina. Maraen er kendt for sin unikke kropsbygning, som ligner en blanding mellem en kanin og en hjort. Voksne maraer kan blive op til 75 cm lange og veje mellem 8 og 16 kg. De har lange ben, der gør dem til dygtige løbere, i stand til at nå hastigheder på op til 45 km/t.

Maraer lever i åbne, tørre regioner og halvørkenområder, hvor de foretrækker græsarealer og busklandskaber. De er dagaktive og tilbringer deres tid med at fouragere efter føde. Som herbivorer spiser maraer primært græsser og blade, men kan også indtage frø og frugter, når de er tilgængelige.

Adfærdsmæssigt er maraer monogame og lever typisk i par eller små familigrupper. De deler ansvar for at passe på ungerne, som fødes efter en drægtighedsperiode på omkring 90 dage. Hunnen føder typisk 1-3 unger, som begge forældre beskytter og opdrager.

Maraer er kendt for deres sociale struktur og komplekse kommunikationssystemer. De bruger en række vokale og non-verbale signaler til at kommunikere med hinanden. Deres levestil og sociale dynamik gør dem til fascinerende dyr at studere i både naturen og i fangenskab.