Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svarene på, om man må have sin hund med i parken, hvordan adgangsforholdene er for handicappede, om man må fodre dyrene og meget mere.
Ofte stillede sprøgsmål
Værd at vide som handicappet
Få svaret på de praktiske spørgsmål du måtte have, inden du skal i parken.
Handicapforhold
Find vej til parken
Fra Aarhus:
OBS: Fra 9/7 til 6/8 kan I køre med Ree Park Safaris egen bus til Ree Park Safari. Det er en direkte rute, der kører onsdag og søndag kl. 9:30 fra Aarhus og retur fra Ree Park kl. 15:30. Book billet i webshoppen (Shop).
Kør til Tirstrup ad motortrafikvejen, derfra til højre mod Ebeltoft, drej til venstre mod Gravlev og fortsæt mod Ree Park Safari.
Fra Grenaa:
Kør til Tirstrup, derfra til venstre mod Ebeltoft, drej til venstre mod Gravlev og fortsæt mod Ree Park Safari.
OBS. I skolernes sommerferie stopper bussen 351 fra Grenaa til Ebeltoft ved Ree Park Safari.
Fra Ebeltoft færgehavn:
Kør mod Tirstrup, inden Øksenmølle drejes til højre mod Gravlev og fortsæt mod Ree Park Safari.
Ved indgangen til Ree Park Safari er der 450 gratis parkeringspladser.
Parkering
Parkeringspladserne ligger udenfor parken med mindre, der er behov for handicapparkering, eller du er på motorcykel.
Parkér din bil og gå til indgangen, der er ca. 300 meter fra parkeringspladsen til indgangen.
Inden indgangen kan du tage en trækvogn til f.eks. opbevaring af køletasken eller til at gøre det nemmere at komme rundt i parken. Trækvognene er parkeret til venstre på vej ind i parken og betales ved indgangen.
Skal du senere ud og hente mad eller andre ting i bilen, kan du bede om et stempel i Safarishoppen og komme ind igen.
Da parkeringsarealet kan være skråt flere steder, er det muligt at parkere motorcykler indenfor portene i et specielt afmærket område.
Kør til den venstre grønne port, og ring på. Parkeringsarealet er helt til højre ud mod den asfalterede sti ind til parken. Arealet er afmærket til MC parkering.
Hunde i Ree Park
Hunde har ikke adgang til Ree park, men du kan undgå at hunden får det alt for varmt i bilen. Aflever hunden i Ree Parks hundeparkering, mens du og familien nyder turen i parken.
Da det ikke er tilladt at medbringe hund i Ree Park, vælger nogle gæster at lade vovsen blive i volvoen, men selv om vinduet er åbent og hunden har vand, er det ofte alt for varmt for hunden. Af den årsag og pga. af stor efterspørgsel har vi nu bygget en decideret hundegård.
OBS!
Hvis vi oplever at din hund stresser i hundeparkeringen, og den gør eller piber kontinuerligt, forbeholder vi os retten til at kontakte dig.
For at gøre brug af tilbuddet, spørg da efter hundeparkering i billetsalget. Det koster 50 kr. samt 50 kr. i depositum, og da vi kun har 10 bure i hundegården, foregår salget efter først-til-mølle-princippet. Du vil få udleveret en lås og nøgle, så du selv kan aflevere hunden i gården og aflåse buret.
Da vi kun har et begrænset antal pladser til rådighed, anbefaler vi, at du booker en plads på forhånd.
I højsæsonen er det en god idé at booke i god tid.
Book hundeparkering her
Lej en trækvogn
Lej en trækvogn for 40 kr.
Det gør det nemmere at fragte børn og bagage rundt i parken.
Du tager en vogn med på vej mod indgangen og betaler ved entréen.
Entré priser og billetter
Køb billetter til Ree Park online, og spar tid ved indgangen.
Køb entré her
Spisesteder
I parken har du rig lejlighed for at få stillet din sult og tørst i løbet af dagen. Besøg vores forskellige spisesteder, der hver især har deres unikke charme og lækre menuer.
Se hvor i kan spise